Mail: info@corhelp.dk   Telefon: 53 885 112

Corhelp Logo

Forstuvning

Ved skader & ulykker

Mange mennesker har oplevet af forstuve en kropsdel og ved, at det kan gøre frygteligt ondt. Men med den rette førstehjælp kan vi både mindske smerten og samtidig påbegynde restitution.

En forstuvning sker oftest ved en stor eller forkert belastning af et led. Det sker typisk til diverse sportsgrene eksempelvis gymnastik, badminton, fodbold og håndbold, men kan også ske ved gå- eller løbeture i skoven med dårligt og ujævnt underlag. Den mest normale forstuvning er i anklen, hvor ens kropsvægt belaster ledbåndene unormalt, og vil forudsætte en forstrækning af ledbåndene.

 

Symptomer

  • Smerte eller hævelse
  • Rødlige eller blålig misfarvning 
  • Nedsat bevægelse i leddet
  • Længerevarende smerter
 
 

Førstehjælp

Den bedste måde at yde førstehjælp til en forstuvning er ved at bruge RICE-princippet. Det kan uddybes som:

Rest – Ro – Stop fysisk aktivitet omgående, og hold leddet i ro i 24-48 timer. Vi skal ikke forværre skaden yderligere.
Ice – Is – Læg ispose eller andet koldt på det skadede led. Husk, at is aldrig må ligge direkte på huden. Du kan lægge is på i ca. 20 minutter én gang i timen – dette kan gøres de første 24 timer.
Compress – Støtte – Læg så hurtigt som muligt efter skaden en støtteforbinding for at hindre mere hævelse. Læg isposen, ærterne fra fryseren eller andet koldt uden på forbindingen. Støtteforbindingen må ikke være så stram, at det forhindrer blodcirkulationen. Man skal kunne få en finger ind under forbindingen.
Elevation – Løft – Løft det skadede led, gerne over hjertet, for at mindre hævelsen.

Jo hurtigere RICE-behandling påbegyndes, desto bedre virkning har den.

Det vil altid være en god idé at tage på skadestuen med det samme, hvis personen har forværret bevægelighed i det skadet led og svært ved at støtte eller bruge det. Venter man i stedet nogle dage, hvor hævelsen og bevægeligheden bliver værre, bør man søge egen læge.

Lærer du nemmere gennem en video, kan du se om RICE-princippet her. Vil du høre mere om forstuvninger, så kan du kontakte os eller finde det førstehjælpskursus, som passer dig bedst.