Mail: info@corhelp.dk Telefon: 53 885 112
Du kan nemt lære korrekt og brugbar førstehjælp til forbrændinger. En forbrænding opstår, når huden påvirkes af varme fra ild, damp, varme væsker, overflader eller genstande. Forbrændinger kan også forekomme efter kontakt med ætsende væsker og elektricitet.
I Danmark kommer ca. 10.000 personer hvert år til skade på grund af forbrændinger. Desværre udgør børn under 5 år over 30 % af alle tilskadekomne ved forbrænding.
Når huden udsættes for direkte varmepåvirkninger, vil det medføre skader på huden og det underliggende væv bliver ødelagt. Forbrændinger er ofte en meget smertefuld oplevelse for den tilskadekomne. I nogle tilfælde kan smerterne i forbindelse med forbrændinger og væsketab forårsage shock.
Som det første skal ulykken standses eller personen fjernes fra varmekilden. Varmt, brændende eller forkullet tøj fjernes fra personen. Skaderne kan begrænses ved hurtigt at påbegynde skylning med vand på det skadede område. Lad gerne det tempererede vand løbe ned over det forbrændte område og ikke direkte på skaden.
Indenfor førstehjælp opdeler man i tre typer af forbrændinger, som er et udtryk for forbrændingens dybde.
Her er overfladen af huden forbrændt. Det er smertefuldt og huden er rød, der er dog ingen væskeblærer. Kroppen er i stand til at forsyne huden med blod som normalt. En 1. grads forbrænding kan godt være ganske smertefuld, men den heler af sig selv, også uden yderligere behandling.
Førstehjælpen vil i dette tilfælde være, at undgå yderligere eksponering af varmekilden. Det kunne være for meget solbadning eller at man har fået varm vand udover sig.
Hvis man oplever vedvarende smerte og ubehag, bør egen læge kontaktes.
Ved denne type forbrænding vil nogle dybere lag af huden være beskadiget. Der kan opstå væskende blærer på huden, som samtidig er rød, fugtig og det vil være smertefuldt.
Kroppen kan forsyne huden med blod, men der kan være en nedsat effekt. Hvis det er en overfladisk 2. grads forbrænding, kan den hele af sig selv i løbet af 10-14 dage. Opstår der en dybere forbrænding kan det føre til, at den tilskadekomne skal opereres og have en hudtransplantation.
Hvis det er mindre og ukomplicerede brandsår, kan de ofte behandles hjemme eller lokalt ved egen læge. Er forbrændingen alvorlig og på en stor del af kroppen, skal du alarmere på 1-1-2. En større eller mere kompliceret forbrænding kan eventuelt behandles på en specialafdeling på hospital.
Når der opstår en sådanne forbrænding, så bliver alle hudens lag påvirket. Huden reagerer ved at blive tør, læderagtig og kan have en anderledes farvenuance såsom sort, grå, brun eller hvid. Man er ikke i tvivl om, at der er sket en større skade.
Det forbrændte område vil i dette tilfælde være smerte- og følelsesløst, da nervebanerne i de yderste hudlag er brændt af. Dette medfører samtidig, at blodforsyningen er ophævet til området. Denne type forbrænding opstår typisk ved ulykker med direkte kontakt til flammer, varm olie eller damp.
Når huden bliver udsat for disse påvirkninger, og en 3. grads forbrænding opstår, så heler såret ikke af sig selv. Derfor er der altid behov for en hudtransplantation af de forbrændte områder. Her vil man blive indlagt på en specialafdeling på hospital.
For yderligere information omkring forbrændinger læs her.
Ønsker du at få et førstehjælpskursus, som indeholder førstehjælp ved forbrændinger, så kontakt os eller tilmeld dig et af vores kommende kurser.