Mail: info@corhelp.dk Telefon: 53 885 112
Uheld med stik eller punktsår sker desværre ofte og kan være ubehageligt og gøre ondt. Skaden er sjældent særlig alvorlig, men alligevel kan den korrekte håndtering og førstehjælp være en stor hjælp for den tilskadekomne.
Stik og punktsår vil ofte ikke se ud af meget, men skaden kan være større end først antaget. Det kan blandt andet være, at man kommer til at træde på et søm, stikker sig på noget skarpt, eller blive bidt fra et dyr.
Er det mere alvorligt end et stik eller punktsår, så skal man behandle det som en blødning.
Er det et mindre stik eller sår, vil blødning for det meste standse af sig selv. Hvis det ikke stopper af sig selv, så tryk mod såret og stands blødningen med en bandage.
Når blødningen er standset, så er det andet der er vigtigt er, at få renset såret ordentligt. Ellers vil være en større risiko for betændelse, herunder stivkrampe. Læs mere om stivkrampe på sundhed.dk
Et sår kan renses med vand og sæbe. Der kan også bruges desinficerende midler. Her skal snavs og urenheder gerne vaskes ud af såret, ellers kan du bruge en renset pincet til at fjerne det som kan sidde i såret.
Hvis det ikke er muligt at få alle urenheder ud, så bør du kontakte egen læge.
Ved at rense såret grundigt, vil du mindske risikoen for at der opstår betændelse, herunder stivkrampe.
Når stiksåret er blevet rengjort, kan der lægges en løs forbinding som hjælper med at holde skidt og snavs væk fra såret. Derved undgår man yderligere at der opstår risiko for betændelse.
Du bør skifte forbindingen mindst en gang dagligt og hvis den bliver våd af blod eller væske fra såret.
Skulle der opstå tegn på infektion, herunder rødme, feber, irritation og smerter, bør du søge lægehjælp.
Hvis du ønsker et førstehjælpskursus kan du finde det på siden førstehjælpskurser eller kontakte os.
Der kan være forskellige situationer hvor det er nødvendigt at søge læge. Det bør du i tilfælde af, at du er blevet bidt af et menneske eller et større dyr. Derudover kan det være nødvendigt at søge læge hvis stik- eller punktsåret er dybt og urent.