Mail: info@corhelp.dk   Telefon: 53 885 112

Corhelp Logo

Førstehjælpens 4 hovedpunkter

Sådan håndterer du alle førstehjælpssituationer

At stå i en situation, hvor der er behov for at yde førstehjælp, kan være en uvant og ubehagelig følelse. Sådan skal det ikke være. Hvis du følger Førstehjælpens 4 hovedpunkter, vil du altid kunne håndtere en førstehjælpssituation – med ro og tryghed.

Opstår der en situation, hvor en person bliver syg eller kommer ud for en ulykke, vil både den tilskadekomne og du, som førstehjælper, rammes af ubehag.

Hvad er det vigtigste i denne situation? Handling.
Hvordan gør man det? Med ro samt den rette og nødvendige viden og træning.


Sådan skal du altid håndtere en førstehjælpssituation

En førstehjælpssituation skal altid håndteres ud fra Førstehjælpens 4 hovedpunkter.

1. Skab sikkerhed
2. Vurdér personen
3. Tilkald hjælp
4. Giv førstehjælp

Dette er en prioriteret rækkefølge, som skal følges, når man yder førstehjælp. Den er med til at sikre både din og den tilskadekomnes chance for at håndteringen, af sygdommen eller ulykken, sker med størst mulig succes.

Skab sikkerhed: Det er derfor vigtigt, at du stoler på dine evner og bevarer roen, når situationen opstår. Du skal derfor starte med danne dig et overblik, og tænke på din egen sikkerhed, inden du yder førstehjælp. Vi skal nødigt have flere tilskadekomne, som har behov for hjælp.

Vurdér personen: Når stedet er blevet sikret, vil det nu være muligt at tilse den tilskadekomne for at kunne komme med en vurdering af hvilken førstehjælp du skal give. Er personen bevidstløs uden normal vejrtrækning? Har den tilskadekomne skåret sig dybt? Kan personen ikke trække vejret? Håndteringen er forskellig fra situation til situation, hvortil den rette hjælp skal passe ind.

Tilkald hjælp: Er skaden så stor, at du ikke selv kan klare hele håndteringen, vil det være nødvendigt at ringe efter avanceret behandling. Til at starte med vil et høj råb af “HJÆLP!” kunne få flere førstehjælpere til situationen, men under alle omstændigheder skal der ringes til alarmcentralen på 1-1-2.


Giv førstehjælp: Imens vi venter på ambulancen, gælder det om at komme i gang med at yde førstehjælp. Hvad end det er Hjerte-Lunge-Redning (HLR), standsning af en blødning eller brug af Heimlich-metoden, så er det vigtigt, at du kommer i gang. Skaden er nemlig sket, og den skal ikke forværres.


At turde handle og redde liv

Følger du Førstehjælpens 4 hovedpunkter, og tør du at gribe ind, vil overlevelseschancen for den tilskadekomne øges markant. En vigtig sætning i førstehjælpen er: “Time is life”. Kan du derfor handle effektivt i en førstehjælpssituation med ro og overskud, så vil du være i stand til at hjælpe et andet menneske, og have førstehjælp som en tryg kompetence i din hverdag