Mail: info@corhelp.dk   Telefon: 53 885 112

Corhelp Logo

Hovedskader

Ved skader & ulykker

Ved slag, fald- eller trafikulykker vil der opstå en risiko for, at man udvikler hovedskader. Hovedskader kan udvikle sig hurtigt og alvorligt og bør altid tages seriøst. Hjernen har en god beskyttelse ved kraniekassen og den omgivende væske, men høje og voldsomme påvirkninger kan forårsage tre alvorlige typer af hovedskader. Typisk vil ens bevidsthedstilstand blive ændret.

Vi gennemgår hovedskader i detaljer på vores 12 timers udvidede førstehjælpskursus.


Typer af hovedskader

  • Hjernerystelse
    Efter et slag mod hovedet kan væske sive ud og samles omkring hjernen.
  • Blødning mellem hjerne og kranie
    Blodkar på ydersiden af hjernen kan briste og bløde. Trykket fra blødningen kan påvirke åndedræts- og kredsløbscentrene i den forlængede rygmarv ved den nederste del af hovedet. Dette kan medføre, at vejrtrækning og hjerte standser.
  • Kraniebrud
    Ved en kraftig påvirkning af kraniets knogler kan der ske brud. Bruddet kan være åbnet eller lukket.

Som førstehjælper kan du have svært ved at skelne mellem de forskellige typer hovedskader, men hvorom alting er, så skal du altid træde til, og alle tilskadekomne, der har nedenstående symptomer efter et kraftigt slag mod hovedet, skal tilses af læge eller skadestue. 


Symptomer

  • Kraftig hovedpine
  • Kvalme/opkast
  • Svimmelhed
  • Bevidstløshed i kortere eller længere tid
  • Påvirket hukommelse
  • Personen kan være uklar eller omtåget
  • Synsforstyrrelser
  • Ved kraniebrud: Blødning eller udsivning af klar væske fra næse, øre eller blodsmag i munden.

Symptomer som vil opstå dagene efter:

  • Kraftig hovedpine
  • Kvalme og opkast

 

Førstehjælp til hovedskader

  • Hold personen i ro
  • Dæk åbne sår
  • Søg læge eller skadestue, hvis der er symptomer

Bliver personen bevidstløs: 

Alle, der har slået hovedet, skal overvåges i mindst 24 timer. Observér, tal med personen og stil lette opklarende spørgsmål en gang timen hele døgnet. Søg læge eller skadestue, hvis personen udvikler (kritiske) symptomer som ændret bevidsthed, får synsforstyrrelser eller hukommelsestab.

Vi forklarer altid omkring hovedskader ved vores førstehjælpskursus til kørekort, men vi vil også kunne tilføje emnet i vores førstehjælpskursus til virksomhed. Vores førstehjælpskurser bliver altid tilpasset til jeres behov, så kontakt os for at sammensætte det rette førstehjælpskursus for jer.

Vil man vide endnu mere omkring hjernerystelse, kan man læse her.