Mail: info@corhelp.dk Telefon: 53 885 112
Ordet shock har to forskellige betydninger alt afhængig af, hvordan det staves, og der sker tit en forveksling mellem de to.
Et menneske indeholder ca. 5-6 liter blod, og det har blandt andet til opgave at transportere ilt rundt i kroppen. Blodet transporteres rundt i kredsløbet, som består af hjertet, pulsårer (arterier), hårkarnet (kapillærer) og returårer (vener). Hvis kredsløbet bliver skadet, kan det påvirke transporten af ilt til blandt andet hjernen. Store påvirkninger kan medføre shock, som også betegnes som kredsløbssvigt. Læs mere her.
Shock er en livstruende tilstand, hvor hjertet ikke pumper nok blod rundt i kroppen, hvor så blandt andet hjernen og store dele af kroppen vil lide af iltmangel.
1. Store blødninger (blodtab)
Det er vigtigt at standse blødninger hurtigst muligt, da for stort et blodtab kan medføre, at der ikke er blod nok i kroppen til at transportere ilten ud til kroppens organer. Disse blødninger kan være usynlige, hvis den er forårsaget af indre skader eller knoglebrud. Shock ved blodtab kan også opstå ved større hudafskrabninger, forbrændinger og ætsninger, da der vil ske en udsivning af væske fra kredsløb, når huden skades.
2. Allergiske reaktioner og forgiftninger (blodkarudvidelse)
Hvis man får en alvorlig allergisk reaktion og forgiftning, vil kroppens blodkar udvide sig og derfor blive slappe. Dette vil medføre at blodtrykket falder, fordi der ikke er nok blod til at fylde blodkarrene ud.
3. Svigtende eller nedsat pumpefunktion (hjertet)
Har man problemer i hjertet med svigtende eller nedsat pumpefunktion, vil blodet ikke blive transporteret tilstrækkeligt rundt i kroppen. Når blodet derfor ikke kommer ud til muskler, celler med mere vil det forårsage kredsløbssvigt og nedsat bevidsthed.
Læs mere om hjertestop.
Selvom der findes mange årsager til shock, så er symptomerne meget ens:
Du kan ikke som førstehjælper afhjælpe shock, men du kan forsinke eller forhindre det.
Shock er en akut livstruende tilstand og kræver akut behandling. Behandlingen er avanceret, så du kan ikke gøre andet end at yde akut førstehjælp og sørge for, at patienten bliver indlagt hurtigst muligt. Tilkald derfor en ambulance på 1-1-2.